Til Låns (2019)
300 manillamærker, hørsnor, rød farveblyant, stempel.
Til Låns er som borgerinddragende samtidskunstprojekt en kærlighedserklæring til naturens små og store undere. Med reference til det indianske ordsprog: ’ Vi arver ikke jorden af vores forfædre, vi låner den af vores børn’ søger projektet med sine deltagere og sit publikum at skabe den fundamentale oplevelse af naturens storhed, som sætter livet i et særligt perspektiv. ’ Med store undrende øjne’ møder vi et udvalgt lokalt naturområde, og markerer vores betagelse af små skud, gamle rødder, spirer og forfald m.m. med hver sit lille håndskrevne manillamærke.
’Til Låns’ bringer skolebørn og borgere ud i naturen og involverer dem i denne symbolske handling. At se, være i naturen og formulere sine drøm for jorden og give dem videre.
De op mod 300 små voksbehandlede mærker vifter i vinden, glimter som små lys i solen og er et stærkt forundrings- og oplevelsesrum for besøgende over et års tid, inden de går til. Med sine enkle symbolske kærlighedshandlinger peger kunstprojektet på et ændret natursyn som selve fundamentet for, at vi kan rede vores klode.
Det færdige værk er på én gang et poetisk vidnesbyrd om behovet for et ændret natursyn og et stykke landskabspoesi over den opvoksende generations drømme for naturen/jorden.
I august 2019 arbejdede jeg sammen med en 6. og en 9.klasse fra Odder om at skrive tanker, oplevelser eller drømme om naturen på den ene side af de små manilla-mærker og ‘Til låns’ på den anden side, stemple dem med QR-kode, ‘give dem regnfrakke på’ og lægge dem ud på deres forundringssted i området ved den gamle Stampmøllen i Odder. En livsbekræftende oplevelse i samarbejde med eleverne og deres lærere i et fint samarbejde med Ib Salomon fra Naturfredningsforeningen. Her inviterede sedlerne ind til efterfølgende workshop ved Naturens dag.
8.september udgjorde projektet programmet for Odders lokale afdelings afholdelse af Naturens Dag. Her blev der ro og plads til refleksioner for familie- og voksenpublikummet. I dejligt solskinsvejr samledes tankerne om naturens værdier, mens manilla-mærkerne med stor nænsomhed og omsorg blev klargjort i voks-imprenering så forhåbentligt vil kunne klare sig i det danske klima et års tid frem og give lejlighed til forundring og refleksion for områdets gæster, inden de gør til og de sidste rester fjernes.
Projektet er støttet af Odder Kommunes kulturpulje i samarbejde med Odder Kulturforening.
I 2016 blev jeg inviteret til at repræsentere Danmark i det nordiske kunstprojekt: ’Mellom Himmel og Fjord’ i Hardanger. Her lavede jeg bl.a. 1. version af ’Til Låns’ ude i et fjeldområde med udsigt over fjorden. I en god uge arbejdede jeg med min 300 manillamærker, tmens jeg stillede skarp på denne fantastiske naturs store og små undere. Oplevelsen af, med ’lapperne dine’, som nordmændende sagde, at værdsætte, se, spejle sig i og dvæle ved naturens store og små undere som et grundlæggende eksistentielt perspektiv, vil jeg gerne med version 2 af ’Til Låns’ dele med andre. Denne symbolske handling er som en kærlighedserklæring til naturen fundamental for internaliseringen af det ændrede natursyn, som i dag er forudsætningen for at redde vores klode.
Børn og unge verden over inspireres af den unge svenske klima-aktivist på fantastisk vis. Med en gentænkning af ’Til Låns’ søger jeg at forankre børns og unges natursyn i egenoplevelse af at føle sig forbundet med og respektere naturens kraft. Derfor skal vi med afsæt i indianerne natursyn og Halfdan Rasmussens digt ’Noget om Kraft’ bevæge os ud i naturen og møde den ’med store åbne øjne’ i erkendelse af, at vi kun har den til låns.
Der ude i mødet med naturen, uden en bippende mobiltelefon, skriver deltagerne korte drømme/ visioner/ tanker til jorden/naturen, som siden skrives på deres manillamærker, og renskrives til evt. udstillingstekster.
På en dejlig forårsdag tidligt i maj 2020 gik jeg en tur ved Stampmøllen og blev så glad over at se hvor fint alle manillamærkerne stadig smykker området, og helt læsbare efter 8 måneder i en vådt vintervejr. ‘Ja her er nok at læse’ var bemærkningen fra et par, der sad og nød foråret ved åen i mødet med værket