Pungtum. 2010

Pungtum

sort og grå beton, patineret, mdf-plade

Jeg er optaget af pungen som et særligt lille personligt skatkammer, med fysiske spor i materiale og patina efter mange års brug, samt indholdets pres. Fra de store kufferter er jeg her gået i miniature, stadig optaget af betonens skulpturelle muligheder i sammenstødet mellem materialets råhed og dets evne til også at indfange fine små detaljer i teksturen.  

Mange punge, mange brikker i et økonomiske spil, er man bonde eller konge, skakmat eller vinder eller blot en lille brik i de økonomiske statistikker, oftest afbilledet i søjlediagrammer. Dette er nogle af mine tanker bag mine to sæt punge på det tredimensionelle skakbræt, med ufuldendt mønster..  Værkets titel er blot en lille ordleg, der med ombytningen af k med g blot referere til hvordan pungene forvandlet til små betonskulpturer lukker hermetisk om deres skatkammer.

Værkbeskrivelse/ Materialer: 

Værket består af  2 x 16 punge støbt i naturlig størrelse i henholdsvis lys grå og sort beton. Pungene er placeret på et tredimensionelt skakbræt i malede MDF-plader med grundflademål 128cm x 128 cm og grundmoduler af 16cm x 16cm x 16 cm.